Original Joyetech-coil med justerbar juice-ventil
Har du en CUBIS-, CUBIS Pro- eller en eGo Aio-tank, kan du gøre brug af denne helt unikke LVC Clapton coil fra Joyetech. Det specielle ved denne coil er muligheden for at justere strømmen af e-juice til vægen – den såkaldte Liquid Valve Control (LVC). Nederst på coilen er der en drejekrans, som giver dig mulighed for at justere juicemængden efter dine personlige præferencer, før du monterer coilen i tanken. Det giver dig en ekstra mulighed for at tweake og optimere din e-cigaret til optimal performance, uanset hvordan du har sammensat udstyret i øvrigt.
Hurtig og intens damp-respons med clapton-vindinger
En CUBIS LVC Clapton coil er, som navnet også indikerer, forsynet med den nye type clapton-vinding, som egentlig er en spole, der er lavet ud af en modstandstråd med helt små vindinger. Det giver en øget gløde-overflade, og dermed hurtigere og mere intens damp-respons. Coilen kommer med en fast værdi på 1,5 ohm.
En CUBIS LVC Clapton coil vejer omkring 30 gram, og har dimensionerne Ø30 mm x 17 mm (inklusive ventilsystemet). Materialet er naturligvis High Grade rustfrit stål. Bemærk venligst, at et coil-hoved ikke bør udsættes for vand i forbindelse med eventuel rengøring. Du skal bare aftøre det med en ren tør klud eller et stykke køkkenrulle.