Original notch-coil fra Joyetech med QCS-funktionalitet
Det helt specielle ved en CUBIS Pro Notch coil er QCS, som er en forkortelse for Quick Change System. Det dækker overmuligheden for hurtigt at adskille coil’en og udskifte vattet eller eventuelt selve notch-coilen. Der er med andre ord tale om en form for RBA-funktion, hvor du nemt kan adskille, udskifte og/eller rense de enkelte dele, og dermed forlænge coil’ens levetid. Denne coil passer til både CUBIS og CUBIS Pro-tankene, og har en impedans på 0,25 ohm.
Glødetråden er udskiftet med en notch-coil
CUBIS Pro Notch coil QCS er udstyret med Joyetechs spændende nye notch-teknik, hvor glødetråden er erstattet af et rør i rusfrit stål, som har fået laserskåret en række hakker eller riller. Derved opnås øget modstand for strømmen, der tvinges til at løbe i siksak ned gennem røret.
Notch-teknikken giver flere fordele: For det første er det en langt mere robust og holdbar konstruktion, som også er bedre til at fordele varmen over en stor flade. Røret opvarmes også på brøkdele af et sekund, så damp-responsen er lynhurtig. En anden fordel er desuden, at væge og glødeelement har langt større kontaktflade. Det giver øget dampudvikling, og beskytter også mod dry hits.