Har du fået lyst til at prøve en anden tank på din iStick, begrænses du af, at hele iStick-serien (10, 20W, 30W og 50W) er født med 510-gevind. Derfor kan den kun monteres med en tank, der er 510-kompatibel. Det er selvfølgelig problematisk, hvis man har forelsket sig i en tank med f.eks. eGo-gevind.
Problemet løses dog let og elegant med denne adapter, der konverterer 510-gevind til eGo-gevind. Adapteren skrues blot i batteriet, hvorefter der er mulighed for at skrue en tank med eGo-gevind ovenpå. Selve adapteren vejer blot 10 gram, og forlænger kun din e-cigaret med et par millimeter. Det er med andre ord ikke noget, du vil mærke i din daglige brug, ligesom vægten ikke forøges nævneværdigt.
Adapteren er skræddersyet til iStick-serien, men vil selvfølgelig også kunne passe til de fleste andre batterier og bokse med de pågældende gevind.