Kurv 0,00 kr ( 0 )
  • FAST FRAGT PÅ 29 KR
  • 93% DAG-TIL-DAG LEVERING
  • INFO@DIN-ECIGARET.DK
  • 71 99 34 92

JOYETECH EGO AIO

JOYETECH EGO AIO

Flere visninger

Lagerstatus: På lager

Product Instock

*påkrævet

239,00 kr
239,00 kr

Køb passende tilbehør

Joyetech Cubis BF Coil

NEJ TAK
JA TAK

+ Joyetech Cubis BF Coil

Upsell Quantity Minus Upsell Quantity Plus

CUBIS BF RBA HEAD

NEJ TAK
JA TAK

+ CUBIS BF RBA HEAD

Upsell Quantity Minus Upsell Quantity Plus
49,00 kr

EGO AIO SILIKONE ETUI

NEJ TAK
JA TAK

+ EGO AIO SILIKONE ETUI

Upsell Quantity Minus Upsell Quantity Plus

Pris: 35,00 kr

Specialpris: 29,00 kr

EGO AIO - Elegant og let at bruge

Joyetechs nye eGo Aio er fyldt med nye smarte løsninger, men er samtidig utrolig nem at bruge. Den ideelle e-cigaret for dig, der ønsker god sub-ohm damp i elegant indpakning uden alt for mange tekniske spidsfindigheder og reguleringsmuligheder.

Et sæt med Joyetech eGo Aio indeholder følgende:

  • Batteri på 1500 mAh med indbygget tank
  • 2 x coils 0,6 ohm (BF SS316)
  • Drip tip
  • USB lade-kabel
  • Kvik-start brugsanvisning
  • Garantibevis

Indbygget tank med iøjnefaldende design

Det mest iøjnefaldende ved eGo Aio fra Joyetech er nok den indbyggede tank, som giver et meget strømlinet design. Det trapez-formede vindue til tanken krydrer dog det strømlinede og givet et genialt designmæssigt modspil. Vinduet er dejligt stort, og giver perfekt indblik i væskebeholdningen. Tanken har en kapacitet på 2 ml, hvilket måske for nogen synes i underkanten til Subohm. Her skal man dog huske, at der kun er tale om ”moderat” Subohm (0,6 ohm), og at tanken er dejlig nem at efterfylde.

Tanken har dog også en sekundær funktion, idet den tjener som indikationslys, når der trykkes på fireknappen. Det ser meget elegant ud, og det er muligt at indstille farven efter smag og behag: Vælg mellem rød, gul, grøn, blå, indigo-blå, hvid eller lilla. Det er dog også muligt at slå indikationslyset fra, hvis det foretrækkes.

Joyetech eGo Aio byder på masser af ekstra sikkerhed

Der er gjort ganske meget ud af sikkerheden på eGo Aio. Som noget helt nyt har Joyetech eksempelvis tilføjet ”børnesikring” på adskillelsen, akkurat som det kendes fra børnesikrede flasker i husholdningen. For at afmontere toppen, skal man både presse nedefter og skrue samtidigt. Du kan med andre ord roligt have den liggende fremme i børnenes nærvær, uden at risikere spildt e-juice eller andre uheld.

eGo Aio kan heller ikke tændes ved et uheld. Fireknappen skal have fem hurtige tryk i sekvens, før der er strøm på. Elektronikken har også fået indbygget hele to uafhængige sikringskredsløb, som sikrer mod bl.a. overopladning, kortslutning og overafladning.

Hvis du før har dampet Subohm ved du sikkert, at dampen i nogle situationer kan være meget varm, når den kommer direkte fra coilen. Joyetech har løst dette problem ved at indbygge en spiralformet luftvej i drip tip’en, så dampen når at køle lidt af, før den når frem.

Flot design med diskret Air Flow Control

Joyetech giver en række valgmuligheder for finishen på eGo Aio. Du kan f.eks. få den i diskret ensfarvet i sort eller sølv, men der er også de lidt mere ”frække” tofarvede varianter, der giver lidt mere farvespil. Her kan du vælge mellem sort/hvid, sort/grå eller rød/hvid.

eGo Aio kommer naturligvis med Air Flow Control, så du kan justere til det sug, der passer dig bedst. AFC’en er dog næsten ikke til at se, men der sidder en diskret ring i toppen lige under drip tip’en. En markering viser indstillingen for max-flowet, og ønsker man et reduceret flow, drejes ringen blot gradvist væk fra indikeringen, enten med eller mod uret.

Nem opladning og udskiftning af coils

Generelt går betjeningen af eGo Aio fra Joyetech som en leg, og det gælder også opladningen. E-cigaretten er forsynet med en micro USB-port på siden, og her tilsluttes ladekablet, når det er tid for opladning. I den modsatte ende af ledningen sidder et almindeligt USB-stik, som enten kan monteres i en adapter med USB-port, eller alternativt i computeren eller et andet apparat med USB-udgang.

Udskiftning af coils går også om en leg. Toppen er nemlig base for coil’en, så det eneste du skal gøre, er at skrue toppen af og montere coil’en. Joyetech anbefaler, at der dryppes et par dråber e-juice i den nye coil, før den tages i brug. Det er et godt råd, som alle burde tage til sig, uanset type og mærke af e-cigaret. Det sikrer nemlig, at du ikke risikerer et dry-hit ved de første sug. Dels smager det grimt, og dels kan det permanent skade coil’ens ydelse og smagsoplevelsen efterfølgende.

Kundernes Bedømmelser


  • Ratings:
    Giv 1-5 Stjerner


(Max. 800 tegn)

Cool
hilde marie

(Indsendt den 30. sep. 2016)
elsker at man kan skifte farge og at man kan velge farge på silikonetuiene! god damp, enkel å regulere. mine coils varer lenge, og jeg damper ofte og hver dag.
Hjalp denne bedømmelse dig? 
(1 af 1 personer fandt denne bedømmelse brugbar)

Lille og smart
Anne

(Indsendt den 12. sep. 2016)
Fin lille e-cigaret med god dampproduktion og mulighed for forskellige coils. Er du til sub-ohm, så brug 0,5. Er du som mig til mund-til-lunge, så er 0,6 rigtig god.

Eneste minus er at man ikke kan skifte batteriet selv.
Hjalp denne bedømmelse dig? 
(2 af 2 personer fandt denne bedømmelse brugbar)

Fantastisk "sub-ohm"
Erik

(Indsendt den 29. aug. 2016)
Fantastisk lille fræk sag, som udemærker sig ved den diskrete Air Flow control, som virker ganske udmærket.
Coils skiftes let, påfyldning fra oven og rigtig godt med micro usb ladestikket.
Kunne dog være rart, hvis man kunne udskifte batteriet og tanken var lidt større.
men ellers, rigtig god lille ting.
Hjalp denne bedømmelse dig? 
(3 af 3 personer fandt denne bedømmelse brugbar)

Superbe ydelse
Frank

(Indsendt den 25. aug. 2016)
Klart den bedste e-cigaret jeg har ejet indtil videre. Har været igennem flere Emow, Evod og Ijust 2. Ikke så mange dikkedarer med EGO AIO. Simpelt brugsdesign, lang batterilevetid og maksimal ydelse = nydelse. Den vil ikke skuffe. Eneste minus er lakeringen på den sorte model, den er knap så holdbar. Alt i alt en virkelig solid E-cigaret til pengene.
Hjalp denne bedømmelse dig? 
(4 af 4 personer fandt denne bedømmelse brugbar)

Vent venligst ...

PRODUKTET ER LAGT I DIN KURV
SHOP VIDERE
VIS KURV OG BETAL