Solidt materialevalg og design i flere farvevarianter
Kernen i Kangers CL-tank er materialer i optimal kvalitet. Det betyder selvfølgelig en ramme i rustfrit stål, og ikke mindst Pyrex-glas til selve tanken. Pyrex-glas er kendt fra laboratoriemiljøer, hvor det bruges intensivt til kolber og beholdere. Denne glastype er kendetegnet ved at være langt mere varmeresistent og robust end almindeligt glas. Glas er i det hele taget langt bedre end kunststof, som desværre nogle gange bruges i billigere tanke. Det er kun glas, der i det lange løb tåler e-juicen, som jo kan være en særdeles ”krads” væske.
Det mest bemærkelsesværdige ved designet er uden tvivl udskæringerne i stålet, der i mistænkelig grad minder om Kanger-logoet. Det er både dekorativt og frækt. Det er dog nok de færreste, der vil have problemer med at blive forbundet med Kangertech, så ingen problemer der – snarere tværtimod. Tanken fås desuden i fire farvevarianter, der i alle tilfælde er rundet af med en drip tip i sort finish. Vælg mellem sølv, sort, rød og hvid.
Solid Sub-ohm stiller krav til mod’et
CL-tanken fra Kanger er forsynet med almindeligt 510-gevind, og diameteren er standard 22 mm. Det betyder, at tanken passer umiddelbart til de fleste mods. Denne tank er dog en fuldblods Sub-ohm tank, og de medfølgende coils har ohm-værdier helt ned til 0,15 ohm.
Det betyder selvsagt, at dit mod skal kunne levere en del strøm, hvis du skal have det maksimale ud af kombinationen. HUSK: Du er altid velkommen til at spørge os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt tanken er et godt match til det mod du allerede har, eller måske påtænker at købe. Vi kan også være behjælpelige med råd og vejledning, hvis du har kig på en af de mange muligheder i vores sortiment af mod's.
Ekstra tryghed i hjemmet med børnesikring
En af de helt smarte features ved Kangers CL-tank er børnesikringen (CL = Child Lock), der på mange måder fungerer som den børnesikring vi møder på diverse kemikalieflasker i husholdningen. Låget skal placeres i en bestemt position, hvorefter der både skal trykkes ned og drejes. Det er måske ikke lige frem en bankboks-kombination, men den er umulig at regne ud for børnene, og den rustfrie stål brækker de næppe op.
Der er med andre ord 100 % sikring imod, at mindre børn eksperimenterer og kommer til at drikke e-juicen. Det er ikke uvæsentligt i en børnefamilie, for ren e-juice med nikotin er bestemt ikke en ufarlig cocktail at hælde ned. Problemet er jo, at e-juicen i mange tilfælde dufter godt og har en flot farve, og far og/eller mor lader til at interesse sig meget for den spændende væske.
CL-tanken fra Kanger overholder EU's kommende direktiver
I skrivende stund er de nye direktiver fra EU endnu ikke trådt i kraft, men der kommer en række stramninger i forhold til udformningen af e-cigaretter. Der vil bl.a. være krav om, at en tank skal være helt læk-fri. Det er CL-tanken fra Kangertech naturligvis, og Kanger har desuden annonceret, at denne tank også i øvrigt overholder alle de nye krav fremadrettet.
Bekvem påfyldning af e-juice i toppen
Helt i tråd med tidens trend er CL-tanken forsynet med toppåfyldning. Skru det børnesikre dæksel af, og fyld juice i tanken. Tanken er naturligvis også forsynet med AFC (Air Flow Control), så du let kan justere suget efter dine personlige præferencer og eventuelle øvrige indstillinger på mod’et.
Tekniske specifikationer
- Tank-kapacitet: 2 eller 4 ml
- Coil-resistans: 0,5 ohm (SS316L) og 0,15 ohm (NI200)
- Dimensioner (Diameter x længde):
2 ml: 22 mm x 37 mm
4 ml: 22 mm x 46 mm
- Gevindtype: Standard 510
- Farvevarianter: Sølv, sort, rød og hvid