OVERRASKENDE STOR OG LÆKFRI TANK
Hele pointen med AIO-modellerne er at skabe en kompakt og robust e-cigaret, der er let at transportere rundt. Det betyder i de fleste tilfælde, at det kniber med pladsen, og at der derfor spares på tanken. Det er derfor en meget positiv overraskelse, at Kanger på mirakuløs vis har fået plads til en stor tank på hele 5 milliliter i CUPTI TC, og dermed måske for første gang tilbyder en AIO-model, som for alvor er velegnet til Sub-ohm.
Og ikke nok med, at tanken er stor. Tanken er udformet efter ”kopsystemet”, og dermed er den helt lækfri. Glasset sidder godt beskyttet, men skulle uheldet være ude, fås tanken naturligvis også som reservedel.
KANGER SVÆRGER TIL KVALITETSMATERIALER
Som altid er konstruktion og materialevalg kompromisløst, når Kanger designer. Det gælder også for CUPTI TC. Glasset i tanken er naturligvis af den ekstra holdbare Pyrex-kvalitet, som også kendes fra professionelle laboratorier.
Enheden som helhed er fremstillet i lette, men robuste legeringer med aluminium og zink, som giver en meget slidstærk overflade. Det eneste sted, du finder plastik er i drip tip’en, men her er den til gengæld en fordel. Der er nemlig anvendt sort POM-plast, som er en syrefast og varmebestandig termoplast, der ikke bliver varm af Sub-ohm dampen. CUPTI TC understøtter dog også almindelig 510-standard, så du kan bruge din egen specielle drip tip, hvis du hellere foretrækker det.
FÅ DIN CUPTI TC I SPÆNDENDE NYE FARVER
Selve fire-knappen sidder på siden for optimal komfort under brugen, men ellers er display og øvrig betjening placeret i toppen efter almindelig standard. Designet er forholdsvis enkelt og minimalistisk, men brydes dog af en lidt fræk detalje: Kangertech-logoet, der befinder dig på samme side som fire-knappen, er nemlig laserskåret hele vejen igennem materialet. På den måde kan man se, om der er batteri i e-cigaretten, og det giver samtidig en spændende 3D-effekt med den farve, som batteriet nu har.
Der er flere muligheder for valg af finish, og Kanger introducerer to spændende nye varianter, nemlig champagne og guld-rosa. Begge varianter er rasende flotte, og giver dig mulighed for en finish, der ikke lige ses hos naboen. Er du mere til det mere traditionelle, fås CUPTI TC dog også i sort, rød og hvid.
AIR FLOW CONTROL, INDBYGGET LADER OG VENDBART OLED DISPLAY
Du kommer ikke til at gå ned på funktionalitet, for CUPTI TC har alt, hvad du kan ønske dig. Air Flow Cotrol’en findes lige under mundstykket, hvor en drejekrans lader dig justere suget efter personlige præferencer. Alt efter hvordan du foretrækker at holde på e-cigaretten, kan visningen af indstillinger og målinger vendes på OLED displayet ved et par tryk på knapperne.
Der er naturligvis også indbygget lader. Tilslut det medfølgende Micro USB-kabel til e-cigaretten og en standard-adapter, og ladningen sker automatisk. Kablet kan også tilsluttes en computer eller andet udstyr med USB-porte, men vælger du den løsning, vil opladningen typisk tage lidt længere tid.
AVANCERET ELEKTRONIK, MEN NEM AT BRUGE
Selv om CUPTI TC er spækket med avanceret elektronik, er det ikke noget du mærker i dagligdagen, for Kanger har gjort betjeningen ganske enkel. Fem hurtige tryk på fireknappen tænder og slukker batteriet, præcist som du kender det fra de fleste andre e-cigaretter. Når den er tændt, kan du ved hjælp af +/- knapperne i toppen indstille den ønskede coiltype, driftseffekt, temperatur osv.
Under motorhjælmen ligger der også en række sikkerhedskredsløb, herunder til batterisikkerhed, hvor der er beskyttet mod både forkert polaritet og over- og underopladning af batteriet. Også den interne temperatur overvåges. Normalt vil e-cigaretten dog aldrig blive for varm, for der er et indbygget sikkerheds cut off på 10 sekunder.
HUSK ET POTENT BATTERI TIL CUPTI TC
Som det er kotyme for udstyr til løse batterier, følger der ikke batteri med dette sæt. Så det skal du huske at købe med, når du bestiller. Hvis du vil have det fulde udbytte af den kraftige 75 Watt e-cigaret, skal du vælge et batteri, der kan levere mindst 30 Ampere. Vi anbefaler enten Sonys VTC5-batteri eller deres ”grønne monster”. Uanset hvad du vælger, skal det være batterier af typen 18650 med flad top.
Selv om CUPTI TC har indbygget oplader, kan det anbefales at benytte en god ekstern oplader i stedet. Det er mere skånsomt for de dyre batterier, og på den måde kan man også have flere batterier i gang. Den ene kan for eksempel være under opladning, mens man damper med det andet. Det er lidt mere praktisk, og udskiftning af batterier sker med et snuptag i CUPTI TC. Har du ikke allerede en ekstern oplader, kan vi anbefale modellerne fra Nitecore, der er noget af de bedste på markedet. Se eventuelt vores udvalg af opladere her.
TEKNISKE SPECIFIKATIONER
- Tankkapacitet: 5 ml
- Effekt: Op til 75 Watt
- Temperaturområde: 100 - 300 grader Celsius
- Batteri: 1 stk. type 18650 med flad top (ikke inkluderet)
- Dimensioner: 22,5 x 50 x 82 mm
- Vægt: 306 gram
- Materialer: Legeringer af aluminium og zink, Pyrex-glas, POM-plast
- Finish-muligheder: Champagne, rød, guld-rosa, hvid og sort