Menthol Eucalyptus til heldagsbrug – for nogen
Ganske vist er Menthol Eucalyptus fra Wizmix ualmindelig seriøst frisk, men på den anden side er den trods alt ikke helt så stærk en e-juice som f.eks. Menthol Asylum og Brain Freeze. Der er med andre ord potentiale for heldagsbrug for den lidt mere garvede damper med en vis menthol-tolerance.
De fleste foretrækker den dog i begrænsede doser, f.eks. som en god start på dagen og en opkvikker hen over dagen fra tid til anden. Styrken kan du heldigvis til en vis grad selv justere. Der er selvsagt stor forskel på, om du tager et dybt drag af e-cigaretten, eller blot damper på almindelig civiliseret vis.
Udviklet af et team englændere
Menthol Eucalyptus er som de andre fantastiske smage fra Wizmix, udviklet af et team af inkarnerede engelske damperentusiaster, som har brugt år på at udvikle og raffinere disse smage. Det hele foregår i den engelske by Peterborough, der er nogenlunde på størrelse med Aarhus.
Byen er beliggende i den østlige del af det centrale England, og her har Wizmix opført en moderne specialfabrik, hvor hele processen fra ide og udvikling til produktion og distribution finder sted. De skrøbelig smage håndteres i et såkaldt clean room, der er 100 % afskærmet fra omgivelserne, så hverken støv eller urenheder kan ødelægge den sublime smag.
Menthol Eucalyptus for europæiske smagsløg
Man kan sagtens argumentere for, at visse smage er universelle, men den køber Wizmix ikke. Hele grundlaget for virksomheden er, at e-juice skal skræddersyes lokalt, eftersom kultur og smagspræferencer varierer enormt på tværs af kontinenterne.
Hovedparten af e-juice på markedet udvikles og produceres i Kina, og det giver god mening, at en europæer ikke nødvendigvis har de samme ønsker til en smag, som en kineser. I hvert fald har Wizmix stor succes med produkterne, og har man smagt Menthol Eucalyptus eller en af de andre smage fra virksomheden, vil man formentlig være tilbøjelig til at give dem ret.
Nikotin-indholdet vælger du selvfølgelig selv
Din Menthol Eucalyptus leveres i en standard 10 ml flaske, og forholdet mellem PG/VG er 50/50%, hvilket giver en optimal dampfylde og en passende balance mellem halskrads og smag.
Nikotinindholdet kan du til gengæld selv vælge. Menthol Eucalyptus kan fås i en variant uden nikotin, eller med en nikotinindhold på 6, 12, 18 eller 24 mg.