Storbritannien anbefaler e-cigaretter som middel til rygestop

Public Health EnglandPublic Health England (PHE) har den 15. September 2015 udsendt en pressemeddelse, hvor de i enighed med andre britiske sundhedsorganisationer anbefaler e-cigaretter som hjælp til at stoppe med at ryge.

Public Health England er en instans under Storbritanniens regering og sundhedsministeriet, som varetager at opretholde og forbedre sundhed i befolkningen. Public Health England består at 5000 ansatte som primært er videnskabsfolk, forskere og sundhedseksperter.

I Storbritannien viser tallene at 1 ud af 2 livslange rygere dør af deres afhængighed af cigaretter. Nyere forskning inden for e-cigaretter viser at de er 95 % mindre skadelige end almindelige cigaretter, og derfor anses det som et godt middel til at hjælpe rygestop på vej. Millioner af rygere anser e-cigaretter for at være lige så skadelige som almindelige cigaretter, og PHE ser sig selv som ansvarlig for at levere en repræsentativ information omkring virkningen af e-cigaretter. De (PHE) ønsker at ændre folks syn på e-cigaretter, som i mange år har været skeptisk, men eftersom forskningsresultater peger på langt mindre risiko ved e-cigaretten, så vil PHE gå stort ud og opfordre alle der har problemer med at stoppe med at ryge, til at prøve med e-cigaretter.

Public Health England ser det som deres pligt at sikre at de 1,1 million e-cigaret brugere der pt er i Storbritannien ikke falder tilbage til cigaretter. Der er tale om et middel til at stoppe med at ryge, og derfor anser PHE det som mindst lige så vigtigt at tilse, og vejlede og rådgive, således at befolkningen på den lange bane vil imødegå et fald i antal af rygere, og derved opnå en stærkt forbedret folkesundhed.

I Storbritannien findes der mange lokale rygestop services, men trods dette har mere en 10 gange så mange rygere benyttet sig af e-cigaretter til at stoppe med at ryge. Dette er endnu en årsag til, sammen med positive forskningsresultater, at Public Health England bakker op om e-cigaretter. Rygning er den største dræber i Storbritannien, og derfor vil e-cigaretter nu blive indarbejdet i en proces for at sænke antallet af rygere.

Du kan læse hele pressemeddelsen her.

 

Tidligere forskningsresulater inden for E-Cigaretter

E-cigaretter 95% mindre skadelige end cigaretter. Her kan du læse om den forskning der har været med til at påvirke regeringen i Storbritannien til at bakke op om brugen af e-cigaretter. Konklusionen af undersøgelsen viste at e-cigaretter sammenlignet med almindelige cigaretter er mindst 95% mindre skadelige hvis man benytter e-cigaretter korrekt.

Der er blevet forsket meget i e-cigaretter de mange år efter at de er blevet så populære, og et tidligere studie viste at e cigaretter var meget skadelige og udledte en masse skadelige stoffer i fordampningsprocessen. Disse resultater er imidlertid blevet henkastet, da der var tale om meget forkert anvendelse af e cigaretter. Kort fortalt så sidder der et varmelegeme (coil) i en e cigaret, som absorberer e-væske, og når du trykker på knappen på batteriet og suger i mundstykket samtidigt, så aktiverer varmelegemet og væsken fordampes og inhaleres. Det er ekstremt vigtigt at vægen i coilen er gennemvædet før e-cigaretten tages i brug. Er den ikke det, så kan du ved forkert brug overophede vægematerialet, som typisk består af økologisk bomuld. For at undgå dette har alle e-cigaretter en sikkerhedsafbryder der gør at batteriet slår fra efter 10 sekunder. Alle disse ting var der ikke blevet taget højde for, og derved lykkedes det at brænde coil og væge af, hvilket jo ikke er meningen. Denne undersøgelse er senere blevet anset som værende ikke repræsentativ. Desværre giver undersøgelser som disse ofte den almene befolkning et forkert billede.

Public Health England lægger stor vægt på at udøve repræsentativ forskning, og vi kan også hos Din eCigaret kun opfordre til at du, som læser af diverse nyheder og forskningsresultater, er kildekritisk og ikke tror på alt hvad der bliver skrevet.

Vi har været i arkivet og fundet denne video fra 2013 der viser hvordan Kræftens Bekæmpelse anså e cigaretter dengang og ikke mindst på hvilket dokumentationsgrundlag de dengang tog afstand fra dampen.

Indtil nu er Kræftens Bekæmpelse stadig imod el cigaretter og det samme gælder den generelle holdning fra danske politikere og andre der burde have interesse i den danske sundhed. Måske de burde kigge over vandet til vores britiske naboer og samle lidt inspiration og ny viden?

 

Er du stadig skeptisk over for indholdet i e-væske?

Nedenfor kan du finde et link til vores kategori med e-juice. Her kan du læse meget mere om hvad de forskellige e-væsker indeholder og hvordan de er fremstillet. Væskerne består typisk af PG (Propylenglykol) og VG (vegetabilsk glycerin) som hovedkomponenter, samt smagsaroma. Du kan selv vælge om du vil have e-juice med nikotin eller uden.
E-Juice