Gå skridtet op og prøv sub ohm

Med den rivende udvikling der har været de sidste par år inden for e-cigaretter, er sub ohm nu rigtig vundet ind i brugernes hjerter. Sub ohm coils startede med kun at være tilegnet dem som selv byggede deres coils, men efterhånden er de anderkendte producenter kommet med nogle helt fantastiske produkter.

Sub ohm beskriver modstanden i den pågældende coil, og det betyder at modstanden er på under 1,0 ohm. Ved at bruge en tank og et batteri el. mod der kan køre subohm, kan du opnå en endnu bedre dampoplevelse.

Hvis du bruger en clearomizer med en coil på under 1,0 ohm, så skal du være opmærksom på at du skal have et batteri/mod der kan klare det, ellers vil det ikke fungere. Heldigvis findes der efterhånden en masse forskellige produkter i høj kvalitet som fungerer fantastisk. Subohm kræver en høj effekt (watt), så derfor er der, med hensyn til det batteri du har brug for, ofte tale om et mod/boxmod. Disse kan typisk gå op til 20-30-50 Watt, og det er her at sub ohm coils yder deres bedste. Du vil opnå en tættere damp, med bedre smag og bedre nikotinudskillelse. Dette bevirker også, at folk der går steppet op og kaster sig ud i sub ohm ofte går ned i nikotinstyrke i deres e-juice.

 

E-juicer i forhold til sub ohm

E-juice består i langt størstedelen af tilfældene af to komponenter, nemlig propylenglykol (PG) og vegetabilsk glycerin (VG), og derudover smagsaromaer og nikotin. I vores True Vapor væsker er blandingsforholdet 80% PG og 20% VG. Hvis du går over til sub ohm, så kan du godt opleve at coilen/brænderen er lidt hårdere ved e-juicen. En væske du har været vant til førhen kan lige pludselig godt få en lidt anderledes smag. Hvis du vil opnå den bedste smagsoplevelse i en sub-ohm tank, så anbefaler vi at du bruger en væske med et højere indhold af VG. Her er klart det bedste valg de økologiske House of Liquid e-juicer. Blandingsforholdet i disse er 50% PG og 50% VG, så de vil være perfekte i en sub ohm tank.

Hvilke batterier/mods?

Hvis du vil køre subohm er der forskellige muligheder:

Almindelige sub-ohm batterier

Vi har et udvalg af batterier der fungerer rigtig fint med en god sub-ohm tank. De er lidt større end almindelige eGo batterier, og har derfor større batterikapacitet og kraftigere output. Du kan finde vores sub ohm batterier her.

Variabelt Mod

Dette er et mod hvor du kan justere outputtet, og derved hvor god en mængde damp du får ud af din e-cigaret. Af de Mods der er subohmklar, er de nye Istick 30W og Istick 50W to virkelig sikre valg. Med hhv. 2200 og 4400 mah får du batterier der virkelig holder længe pr. opladning. Begge er udformet så alle subohmtankene sidder pænt på dem. Disse to er helt klart vores topanbefaling til dig der vil have noget driftsikkert holdbart udstyr.

Du kan også vælge enten en BEC PRO 50W BLUETOOTH eller et XPRO BT BOXMOD 50W. Disse to har begge en bluetooth funktion der gør at du kan justere dem via din smartphone, og monitorere forskellige data, såsom hvor meget og hvor ofte du damper, om dit batteri er ved at være afladet, og en masse andre ting. Begge kan også indstilles til at agere såkaldte mekaniske mods. Du kan finde oversigten over forskellige sub-ohm mods her.

Mekanisk Mod

Som ovenfor nævnt, findes der også mekaniske mods. Her er der tale om et hylster der fungerer som bindeled mellem batteri og tank. Dette er dejlig nemt for en nybegynder, da der ofte ikke er nogle indstillingsmuligheder, men derimod bare en knap der aktiverer batteriet. Det lyder lækkert og simpelt, men når det kommer til subohm, så er det her man skal passe på. Et mekanisk mod har IKKE nogen afbryder hvis f.eks. der opstår en kortslutning i clearomizeren, i modsætning til et variabelt mod. Dit batteriet vil simpelthen bare fyre løs, og du risikerer at brænde batteriet helt af, især hvis du kører med subohm. Den lave modstand i coilen gør, at du kan tvinge batteriet til at spytte et output ud, som er større end det er designet til. Dette er især en faregruppe hvis du roder dig ud i at lave dine egne rebuildable coils. Ofte vil folk der laver deres egne coils gå efter en så lav modstand som muligt, og dette gør det endnu farligere. Dermed sagt: Hvis du ikke har styr på hvad du laver, så hold dig til variable mods.

Hvis du vil undgå at selv at skulle indstille dit mod, og bare vil have en god gang damp, så er Ego One sættet fra Joytech lige noget for dig.  Du får ikke en mindre e-cigaret der kan køre subohm. Med en batterikapacitet på hhv. 1100/2200 mah, og 2 medfølgende coils på 0,5 og 1,0 ohm, så får du med dette sæt en fuldblodsdamper i lommeformat. Et utrolig flot og velfungerende sæt, der ikke sprænger budgettet. Batteriet agerer mekanisk mod, men så længe du holder dig til coils på 0,5 ohm eller derover, så kører den perfekt.

Hvilken tank/clearomizer?

For at opnå den bedste oplevelse skal man have sammensat sig et sæt som fungerer godt sammen. Hvis du skal køre med subohm er du NØDT til at have et mod der kan klare det. Den lave modstand i coilen gør, at der skal en meget høj effekt til. Et batteri med 10-15 Watt er IKKE interessant, når vi snakker sub ohm. Du kan finde oversigten over de sub ohm tanke vi fører hos din-ecigaret her. Sub-Ohm tank

 

Et rigtig godt sted at starte er vores sub ohm kit, som består af en Istick 30W, og en Aspire Atlantis tank der kører med en 0,5 ohms coil. Her har du en sammensætning af et mod med god batterilevetid på 2200 mah, og en af de bedste subtanke på markedet. Eleaf der producerer Isticks har været så smarte at lave en krave der hvor tanken monteres, så en tank som Atlantis sidder helt perfekt. Atlantis tanken har gennem tiden været den tank der er mest populær.

 

Inden for subtanke må man virkelig tage hatten af for de produkter som Kangertech leverer. Med subtankserien er der virkelig noget for enhver smag. Alle subtanks fra Kangertech leveres med to coils på hhv. 0,5 ohm og 1,2 ohm. Dette giver dig mulighed for frit at vælge lige det der passer til dit behov. Steppet fra almindelige e-cigaretter til sub ohm kan føles stort, men med 1,2 ohms brænderen får Kangertech bygget broen, som giver dig en glidende overgang. Som ovenfor nævnt kan subohm være hård ved de mere almindelige e-juicer, og her kommer denne brænder til sin magt. Den har et lavt batteriforbrug, og giver en dejlig damp. Hvis du ryger helt med på den nørdede bølge, så følger der til disse subtanks (på nær subtank nano) et rebuildable sæt med. Her kan du med det medfølgende økologiske japanske vat, og kanthaltråd helt selv lave dine egne coils. Det er sjovt og udfordrende, og give dig en coil som lige præcis passer til dit behov. Skal du gå all in på subtanke, så er den nye subtank plus lige noget for dig. Den kan indeholde hele 7ml e-juice, og er med de seneste forbedringer pt den bedste subtank fra Kangertech.

 

Rebuildable

Her er vi helt ude i nørdekategorien. Som ovenfor nævnt kan du få nogle tanke som både tilbyder at køre med standardcoils og rebuildable coils. Hvis du helt selv vil have kontrollen over din clearomizer, så dette måske noget for dig. Der findes to forskellige slags rebuildables: Dem der har en medfølgende tank, og de såkaldte drippere.

Hvis du vil have en med tank, så er en Kayfun lite v2 eller en Tayfun GS lige sagen. Som sagt, så skal du helt selv lave dine coils. Dette gøres med vores japanske økovat, og kanthaltråd. På den måde kan du udforme din coil til præcis den spole du vil, med præcis den mængde vat du vil have, og derved opnå den perfekte resultat. Det er svært i starten, men med lidt teknisk snilde kan det sagtens lade sig gøre.

 

Har du set dig varm på en dripper, så kan vi tilbyde Magma Paradigm dripper. Det fungerer på den måde at du selv vikler spolen til coilen, fodrer den med vat efter behov, og monterer coilen i hovedet. Herefter dryppes e-juicen i vattet, til det er gennemvædet, og så kan legen starte. En dripper er noget af det udstyr der kan give dig den allerstørste mængde damp, hvis du har et godt kraftigt mod at montere hovedet på. Ligesom med de andre rebuildables giver Magma Paradigm dig muligheden for at ramme præcis den ohmmodstand du ønsker. Kanthaltråd og økologisk vat finder du under tilbehør.

 

 

Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at tage kontakt til os enden via vores kundeservice på mail (info@din-ecigaret.dk) eller via vores kundeservice telefon på 71993492 mandag – torsdag mellem 11 og 14.

 

POPULÆRE PRODUKTER

2 vare(r)

pr. side

Sorter faldende

2 vare(r)

pr. side

Sorter faldende