Kurv 0,00 kr ( 0 )
  • FAST FRAGT PÅ 29 KR
  • 93% DAG-TIL-DAG LEVERING
  • INFO@DIN-ECIGARET.DK
  • 71 99 34 92

JOYETECH CUBOID 150W

JOYETECH CUBOID 150W

Flere visninger

Lagerstatus: På lager

Product Instock
HVOR MANGE No rating VIL DU GIVE?

*påkrævet

449,00 kr
449,00 kr

Endelig har Joyetech lanceret det nye Cuboid box mod, der bl.a. udmærker sig ved opdaterbar firmware og effekter på helt op til 200 W. Mod’et kommer i lækket design, og blandt de nye features kan nævnes temperaturkontrol med flere indstillingsmuligheder.

Et sæt med et Joyetech Cuboid box mod indeholder følgende:

  • Cuboid box mod (eksklusive batterier)
  • USB-kabel til opladning og dataoverførsel
  • Manual
  • Garanti-kort

Cuboid bruger 2 batterier af typen 18650. Sørg altid for at bruge 2 stk af samme type og bland ikke nye og gamle batterier. 

Vi anbefaler at batterierne kan aflades med minimum 30A. Fx Sony VTC5.

Endnu en omgang lækkert design fra Joyetech

Cuboid kommer i et lækkert minimalistisk design med glatte flader og afrundede hjørner. Det minimalistiske udtryk går igen i farverne, der er holdt elegant og neutralt: Vælg mellem sort, grå og sølv. Det store OLED-display og knapperne er indlejrede i designet, så det fremstår stramt og gennemført – virkelig lækkert. Bemærk også den nye dual-battery bar i displayet, som giver en god og tydelig indikation af batteriniveauet.

Løse batterier til Cuboid fra Joyetech

Som de fleste andre high end mods, bruger Cuboid løse batterier, og med den kraftige ydelse på op til 200 W overrasker det sikkert ikke, at der skal to batterier til. Cuboid følger branchestandarden, og bruger 18650-batterier. Joyetech anbefaler at vælge high drain batterier med en afladningskapacitet på mindst 25 Ampere. Batterierne medfølger ikke, men vi har et bredt udvalg af løse batterier til e-cigaretter, hvis du skal have nogen med, når du bestiller til din Cuboid. Vi anbefaler batterier med høj kapacitet, gerne 2500 mAh eller mere, så du ikke skal oplade i tide og utide.

Opladning og udskiftning af batterier i Cuboid

Batterierne kan godt oplades direkte i mod’et via det medfølgende USB-kabel, men Joyetech anbefaler ladning via ekstern lader. Den fremgangsmåde har vi længe anbefalet her hos Din eCigaret, men det er vist første gang producenterne selv anbefaler det. Årsagen er, at de interne ladere sjældent er på niveau med de avancerede eksterne ladere, som giver batterierne er mere nænsom behandling og dermed typisk en markant længere holdbarhed. Tag evt. et kig på vores udvalg af eksterne opladere, hvis du ikke allerede har en sådan. Er der plads i budgettet, kan du overveje at gå ”all-in” med en af de professionelle modeller fra Nitecore – det fås ikke bedre.

I samme ombæring anbefaler Joyetech i øvrigt, at der anvendes batterier med nogenlunde ens opladning: Altså ikke noget med et halvt opladet batteri, kombineret med et fuldt opladet batteri. De bør skiftes parvis. Mange vælger at have to sæt batterier, så det ene sæt kan ligge i opladeren, mens det andet sæt er i brug.

Udskiftning af batterier går som en leg i Cuboid. Batteridækslet sidder i bunden af mod’et, og det åbnes med en lille slider-knap. Der er tydelige indikationer af, hvordan batterierne skal vende, men med den indbyggede sikring mod forkert batteripolaritet, kan det aldrig gå helt galt.

Joyetech Cuboid er fremtidssikret med opdaterbar firmware

Den nye trend indenfor e-cigaretter er mods med opgraderbar software, og Cuboid er naturligvis med på bølgen. Den kan tilsluttes en computer via det medfølgende USB-kabel, og så er det ellers muligt at downloade og installere nyeste software fra Joyetech.

Det er rigtig smart, for så er der løbende mulighed for at få adgang til nye funktioner og eventuelle forbedringer. Cuboid leveres fra fabrikken med firmware V3.0 installeret, men der ligger allerede en ny version 3.1 klar til download. Denne version hæver maksimumseffekten fra 150 W til hele 200 W.

Cuboid tilbyder avanceret temperaturstyring og flere output modes

Af nye spændende funktioner kan især nævnes den store fleksibilitet i forhold til output modes. Det er nu muligt at vælge mellem følgende modes: VW, VT-Ni, VT-Ti, VTSS316 og TCR. Eksempelvis giver mode’en TCR mulighed for at forudindstille flere forskellige temperaturområder efter personlige præferencer, alt afhængigt af hvilken coiltype der bruges. Indstillingsmulighederne er generelt ret avancerede, så manualen skal nok i brug, hvis du vil have det fulde udbytte.

Tekniske specifikationer:

  • Effekt: Op til 200 W (afhængigt af firmware-version)
  • Resistans-område (VT mode): 0,05-1,5 ohm
  • Resistans-område (VW mode): 0,1-3,5 ohm
  • Output modes: VW / VT-Ni / VT-Ti / VTSS316 / TCR
  • Dimensioner: 42 x 28 x 91,5 mm
  • Batterier: 2 x 18650 high drain (medfølger ikke)
  • Gevind: Standard 510 i rustfrit stål
  • OLED-display: 0,96 tommer
  • Installeret firmware: V3.0
  • Farvevarianter: Sort, grå, sølv

Kundernes Bedømmelser


  • Ratings:
    Giv 1-5 Stjerner


(Max. 800 tegn)

Produktet er endnu ikke blevet bedømt

Vent venligst ...

PRODUKTET ER LAGT I DIN KURV
SHOP VIDERE
VIS KURV OG BETAL