BETYDELIG BEDRE END NAVNET INDIKERER
Den danske humor er en svær størrelse, og nogle gange forstår vi den vist heller ikke selv. For år tilbage var slikvarianter som ”hundeprutter” og ”mågeklatter” meget populære. For på trods af de lidt uappetitlige navne smagte slikket jo fantastisk. Danske Sundbygaard har med Kloak-juicen begået et lignende stunt.
Navnet sælger muligvis ikke så godt, men det opvejes så sandelig af smagen, som hele tiden vinder nye fans. Smagen er ikke helt nem at beskrive, så den skal nok bare prøves. I hvert fald er vi ude i noget, der ligner gule syrlige bolsjer med lidt salmiak og andre smagsnuancer ind over. En ganske genial kombo, som er lidt afhængighedsskabende. Og indrømmet - navnet er da lidt sjovt, og giver ofte anledning til øget interesse fra omgivelserne, når flasken findes frem.